CLICK HERE FOR THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES »

torsdag den 19. juni 2008

Digt 1 (glemsel)

Det at glemme

Det at man glemmer det meste

Det at skriften kan forsvinde

fra siden ved et tryk

Det at hukommelsen forsvinder

at ordene ikke findes mere

billeder opløses eller mister

sin forbindelse til

til virkeligheden

Det at jeg er så bange

for at også dette moment

(grå himmel, let vind i træerne

uden for vinduet, de andre menneskers

ansigter, kaffekop,

min lyserøde skjorte, smagen

af nikotin på tungen, min rastløse fod,

bordene, stolene i lyst træ,

lyden af stemmer)

forsvinder stille

uden at gøre væsen af sig på vejen

Det at man glemmer uden

at mærke at man gør det



0 kommentarer: