Til Kenneth Koch

til Kenneth Koch

Solen er gået ned og har efterladt

gaden dugget og blå og frisk og kold

som græsstrå når man ligger i sine forældres have

om aftenen, man kigger op i stjernerne

nu er sommeren der altså snart

hun ligger inde i sengen og ser en eller anden

amerikansk tv-serie, lidt ligesom

Tornerose forestiller jeg mig

jeg prøvede tidligere i dag

at skrive dette digt, men det virkede ikke;

det eneste jeg kunne tænke på

var din død

og det virkede ikke

så i bussen læste jeg et digt om forår;

træer og hunde og en kvinde og en mand

og livet; nye bluser blomstrer

så skyndte jeg mig ud ad bussen

og hjem og ringede rundt; hvor bliver pengene af?

hvad med mor? livet, og nu har jeg lyst

til at citere dine digte

men livet folder sig altid rundt

om døden og fremstår

for os andre helt igen –

det tager måske bare lidt tid

jeg er sikker på

at en kvinde smiler et eller andet sted

og lad os sige tak for duggen og stjernerne

og de amerikanske tv-serier, tak for digtene og

ordene og busturene, tak for træet og hunden og menneskene

og foråret, jeg er sent ude, jeg ved det godt

du døde i sommers for snart et år siden, men her er foråret

for første gang og det virker

som det eneste rigtige, farvel

Islands Brygge

08/04/03