Før og efter videnskab

Digt 6

2008-11-04T03:01:00.000-08:00

Ruller ærmerne op

som for at der ikke kommer ord på dem

intet må gå tabt og der må ikke være et gram for meget

man bygger ikke rum, man bygger det udenom

at indrette et digt er vel også at kigge sig rundt i det

du er så meget jeg ikke er

og alligevel bliver du ved at komme hjem

hver eneste dag, det værste du ved

er når jeg fortæller dig hvor heldig jeg er

så heldig da jeg fandt dig, også i dette digt

i et hjørne, hvor man kan høre dit hjerte slå

og dit åndedræt er til at blive beruset af

jeg er dårlig til at bore ting op

men kig engang hvad jeg har lavet

til os

Jeg er troende

2008-09-23T01:02:00.001-07:00

Spanien, 2008

Jeg vil altid gerne besøge katedralen

lige gyldig hvor jeg er.

I går stod fuldmånen op over bjerget

overfor, på den anden side af dalen

og det var mere end et tilfælde

at den hang der alene, kridhvid:

en gigantisk invitation til fortolkning.

Månen gør et nærmest grinagtigt dårligt

forsøg på at fremstå som noget naturligt

eller tilfældigt eller ubetydeligt.

Hvor dumme tror den vi er?

Mine børn kysser billeder på computeren.

Menneskene på billederne findes.

Til Kenneth Koch

2008-08-07T03:48:00.000-07:00

til Kenneth Koch

Solen er gået ned og har efterladt

gaden dugget og blå og frisk og kold

som græsstrå når man ligger i sine forældres have

om aftenen, man kigger op i stjernerne

nu er sommeren der altså snart

hun ligger inde i sengen og ser en eller anden

amerikansk tv-serie, lidt ligesom

Tornerose forestiller jeg mig

jeg prøvede tidligere i dag

at skrive dette digt, men det virkede ikke;

det eneste jeg kunne tænke på

var din død

og det virkede ikke

så i bussen læste jeg et digt om forår;

træer og hunde og en kvinde og en mand

og livet; nye bluser blomstrer

så skyndte jeg mig ud ad bussen

og hjem og ringede rundt; hvor bliver pengene af?

hvad med mor? livet, og nu har jeg lyst

til at citere dine digte

men livet folder sig altid rundt

om døden og fremstår

for os andre helt igen –

det tager måske bare lidt tid

jeg er sikker på

at en kvinde smiler et eller andet sted

og lad os sige tak for duggen og stjernerne

og de amerikanske tv-serier, tak for digtene og

ordene og busturene, tak for træet og hunden og menneskene

og foråret, jeg er sent ude, jeg ved det godt

du døde i sommers for snart et år siden, men her er foråret

for første gang og det virker

som det eneste rigtige, farvel

Islands Brygge

08/04/03

Digt 5 (Skolen)

2008-07-08T05:26:00.000-07:00

Niels Frank

hvor mange gange skal

du sige det?

at det brænder og at

vi skal lade være med

at hoppe ud ad vinduerne

Digt 4 (Intet er sket)

2008-07-02T00:27:00.001-07:00

Siden sidst er

intet sket

der er ingen ende

på bladene der er faldet

på regndråberne

på knopperne der igen

er sprunget ud

Jeg tænker:

hvis man kunne veje

solens stråler siden sidst

eller noget (tanken

fortaber sig

blandt andet fordi

den er upræcis)

flodbølger har dræbt hundrede

tusindvis af mennesker

breve er blevet sendt

og de forbandede ord

har formeret sig

ustandseligt, uformeligt, uforholdsmæssigt

min hjerne er vel krympet?

Et begrænset antal ord og digte

fra et begrænset menneske

forsøg, åbninger

genåbninger

skuffelser ud i

et evigt voksende mørke

siden sidst

kulturer er opstået

og er kollapset

sprog er forsvundet!

Utallige begyndelser eller

afslutninger

i en kæde uden hverken

begyndelse eller afslutning

alt imens

intet er sket

umærkeligt

I et hjørne

er intet sket

før nu

Forestilling

2008-07-02T00:19:00.000-07:00

Jeg stod foran en skov

træerne stod der hvor de skulle

så jeg løb ind i den

jeg havde nær skræmt

livet af tre rådyr

der stod og græssede

i en lysning

Digt 2

2008-06-30T12:58:00.000-07:00

’Jeg er bare forelsket

i ting’

gesimser, flagrende

gardiner, solskin;

aviser, snørebånd

små hunde, mariehøner;

de viser film i biograferne

og stykker i teatrene

og mod i Sveriges musikbranche

det er til alles fornøjelse

til dem der forstår

at glæde sig over

en halvt belyst husvæg på Islands Brygge,

vinden der pludselig blev mildere

eller et dårligt digt fundet frem igen

fra bunken efter et år uden eksistens

planter gror og folk går

i gaderne i København

der lever op til sit rygte

selvom alle har glemt

hvad det bestod af

det sneede i april, alle vil huske

at det sneede to gange i april

ligesom i sangen, og jeg

forestiller mig at det har

en betydning eller i det mindste

en æstetisk relevans

Digt 1 (glemsel)

2008-06-19T06:02:00.000-07:00

Det at glemme

Det at man glemmer det meste

Det at skriften kan forsvinde

fra siden ved et tryk

Det at hukommelsen forsvinder

at ordene ikke findes mere

billeder opløses eller mister

sin forbindelse til

til virkeligheden

Det at jeg er så bange

for at også dette moment

(grå himmel, let vind i træerne

uden for vinduet, de andre menneskers

ansigter, kaffekop,

min lyserøde skjorte, smagen

af nikotin på tungen, min rastløse fod,

bordene, stolene i lyst træ,

lyden af stemmer)

forsvinder stille

uden at gøre væsen af sig på vejen

Det at man glemmer uden

at mærke at man gør det